Cloud Sculpt kombinerer flere teknologier i ét device:
- Varme
- Ultralyd 1 MHz
- EMS/mikrostrøm
- LED-lys
Sammen med massagen gør det Cloud Sculpt oplagt til blandt andet mave, lår, baller, arme, underben, skuldre og ryg.
Det vigtigste er ikke at køre hurtigt frem og tilbage med den.
Arbejd langsomt og systematisk, og lad Cloud Sculpt følge kroppens former.
Hvad kan Cloud Sculpt?
Cloud Sculpt er udviklet til at kombinere kropsmassage med flere forskellige teknologier.
Manualen angiver blandt andet ultralyd på 1 MHz og EMS med en frekvens på 0,5–33 Hz. Enheden har desuden en separat varmeplade og LED-lys.
Varme
Varmen gør Cloud Sculpt til et virkelig dejligt massage-device.
Brug den især på:
- Mave
- Lår
- Baller
- Arme
- Underben
- Skuldre og ryg
Varmen kan være særligt lækker sammen med langsomme massagebevægelser og gør Cloud Sculpt oplagt til et body-ritual, hvor fokus både er hud og velvære.
Apparatets overflade bliver varm under brug, så mærk altid efter og tilpas behandlingen, hvis varmen føles for intens.
EMS / mikrostrøm
EMS giver de små elektriske impulser, du kan mærke under behandlingen.
Cloud Sculpt har tre styrkeniveauer, så du kan tilpasse intensiteten.
Start gerne på et lavere niveau første gang, så du lærer fornemmelsen at kende, og øg derefter gradvist.
Du må gerne kunne mærke EMS.
Det skal bare ikke gøre ondt.
EMS er særligt interessant, når du bruger Cloud Sculpt på områder som:
- Mave
- Lår
- Baller
- Overarme
Sørg for god kontakt mellem huden og enheden. Brug derfor Cloud Sculpt sammen med serum eller olie, så den kan glide ubesværet over huden. Manualen anbefaler netop brug sammen med serum eller olie.
Ultralyd 1 MHz
Cloud Sculpt arbejder også med ultralyd ved 1 MHz.
Ultralydsfunktionen er en del af den samlede kropsbehandling og kombineres med bevægelsen af massagehovedet over huden.
Det er vigtigt, at Cloud Sculpt hele tiden har god kontakt med huden og glider roligt hen over området.
Arbejd langsomt. Mere fart giver ikke nødvendigvis en bedre behandling.
LED-lys
Cloud Sculpt har også LED integreret i massagehovedet.
Manualen beskriver tre lys:
•Rødt LED-lys
•Blåt LED-lys
•Lilla LED-lys
Rødt lys er i manualen koblet til kollagen og fine linjer, blåt lys til hud med tendens til urenheder, mens lilla kombinerer anti-age og balancerende pleje.
Sådan bruger du Cloud Sculpt
Påfør først serum eller kropsolie på det område, du vil behandle.
Der skal være nok produkt til, at Cloud Sculpt kan glide let og ubesværet over huden.
Tænd enheden ved at holde tænd/sluk-knappen inde.
Et kort tryk skifter mellem funktionerne. Cloud Sculpt har tre funktioner, som vises med henholdsvis ét, to eller tre indikatorlys.
Du kan også vælge mellem tre styrkeniveauer.
Enheden slukker automatisk efter 5 minutter. Skal du fortsætte på området, tænder du den igen.
Sådan bruger du Cloud Sculpt på maven
Maven er et af de områder, hvor bevægelsesretningen er vigtig.
Påfør først olie eller serum.
Placér Cloud Sculpt fladt mod huden.
Start med cirkler med uret
Arbejd i store, rolige cirkler med uret rundt på maven.
Tænk på bevægelsen som et ur:
Start nedefra på din højre side, arbejd opad, hen over den øverste del af maven, ned langs venstre side og tilbage over den nederste del af maven.
Fortsæt i samme retning.
Trykket skal være behageligt. Du behøver ikke presse hårdt.
Derefter kan du arbejde mere målrettet
Efter de store cirkler kan du arbejde i mindre cirkulære bevægelser på de områder, hvor du gerne vil have ekstra massage.
Afslut igen med rolige, større bevægelser.
Til maven angiver manualen en samlet behandlingstid på 10–15 minutter.
Drænage med Cloud Sculpt
Cloud Sculpt kan også bruges som en del af et massage- og drænageritual.
Her skal bevægelserne være langsommere og trykket lettere.
Tænk ikke, at du skal “masse” væske væk med hårdt pres.
Arbejd roligt og i samme retning flere gange.
Mave
Start med de store cirkler med uret.
Derefter kan du arbejde med blide strøg fra siderne af maven ind mod midten og videre ned mod den nederste del af maven.
Ben
På benene arbejder du med lange, rolige bevægelser opad.
Start længere nede på benet og bevæg Cloud Sculpt op mod knæet.
På lårene fortsætter du fra knæet og op mod lysken.
Gentag den samme bevægelse flere gange i stedet for at køre tilfældigt frem og tilbage.
Arme
På armene arbejder du fra underarmen og op mod albuen og videre fra albuen mod overarmen.
Brug et let til moderat tryk og lange, rolige bevægelser.
Lår og appelsinhud
Cloud Sculpt er virkelig oplagt på lår og baller, hvis du gerne vil arbejde med hudens udseende og områder med synlig cellulite/appelsinhud.
Påfør olie eller serum og start med store cirkulære bevægelser.
Arbejd derefter mere systematisk:
•Fra knæet op mod låret
•Op langs forsiden af låret
•Op langs ydersiden
•Op langs bagsiden
•Mod den øverste del af låret
På områder med appelsinhud kan du skifte mellem cirkulære bevægelser og lange opadgående strøg.
Baller
På ballerne kan du arbejde med større cirkulære og løftende bevægelser.
Start nederst og arbejd opad.
Brug langsomme bevægelser og lad Cloud Sculpt følge kroppens naturlige konturer.
Du kan også føre den fra ydersiden og ind/op over ballen i stedet for blot at køre frem og tilbage.
Arme
På overarmene kan du arbejde med lange bevægelser opad mod skulderen kombineret med langsomme cirkler.
Vil du arbejde med bagsiden af overarmen, fører du Cloud Sculpt fra albuen og op mod skulderen.
På underarmen arbejder du ligeledes opad.
Underben
På underbenet arbejder du med rolige, opadgående bevægelser.
Start ved anklen og bevæg Cloud Sculpt op mod knæet.
Undgå at køre hurtigt frem og tilbage. Gentag hellere den samme lange bevægelse flere gange.
Skuldre og ryg
Cloud Sculpt behøver ikke kun handle om sculpting.
Varme og massage gør den også rigtig dejlig på skuldre og ryg.
Her kan du arbejde med langsomme cirkler over større muskelområder.
På ryggen vil det selvfølgelig ofte være nemmere at få en anden til at føre Cloud Sculpt.
Hvor længe skal jeg bruge Cloud Sculpt?
•Underarm: 3–5 minutter
•Underben: 3–5 minutter
•Lår: 5–10 minutter
•Mave: 10–15 minutter
•Skuldre og ryg: 10–15 minutter
Cloud Sculpt slukker automatisk efter 5 minutter som en sikkerhedsfunktion. Det betyder ikke, at hele behandlingen skal stoppe efter fem minutter. Ved områder med længere anbefalet behandlingstid starter du blot enheden igen.
Et enkelt Cloud Sculpt-ritual til mave og lår
Har du 15–20 minutter, behøver det ikke være mere - hellere du får den brugt.
Mave
Påfør olie eller serum.
Arbejd først med store cirkler med uret.
Fortsæt derefter med mindre, langsomme cirkler over området.
Afslut med blidere bevægelser som en del af dit drænageritual.
Lår
Påfør ekstra produkt, hvis der er behov for mere glid.
Arbejd først i cirkler.
Fortsæt derefter med lange bevægelser fra knæet og op over låret.
Brug lidt ekstra tid på områder med synlig appelsinhud.
Det vigtigste er kontinuitet og rolige, systematiske bevægelser.
Husk produkt under Cloud Sculpt
Brug ikke Cloud Sculpt som en tør massage.
Vi anbefaler serum eller olie, så massagehovedet har god kontakt og kan glide let over huden. Det stemmer også med produktets egen brugsanvisning.
Mangler huden glid undervejs, påfører du mere produkt.
Efter din behandling
Tør Cloud Sculpt af umiddelbart efter brug med en ren klud.
Enheden må ikke skylles eller vaskes direkte med vand, og der må ikke bruges skarpe eller ætsende rengøringsmidler.
Vigtigt
Brug ikke enheden på arret/beskadiget hud eller operationsområder. Gravide eller ammende bør ifølge manualen tale med deres læge før brug. Enheden må heller ikke bruges under opladning.